Sy selv hagesmæk
Jeg har syet mange – rigtig mange – af de her hagesmække. Jeg har tidligere solgt dem via en unika-kreabutik på Østerbro. Og de to yngste af mine niecer har brugt dem i massevis. Det er jo helt, vildt hvordan sådan små størrelser kan svine under et måltid 🙂 Det er nemt og hurtigt at lave min sy selv hagesmæk. Og jeg har endda gjort, så du kan hente mit mønster HER. Det skal printes på A3. Og herunder gennemgår jeg trin for trin, hvordan du selv syr min nemme hagesmæk.
Mønstret er kun til privat brug.

Sy selv hagesmæk
Equipment
- Symaskine
Materials
- Vådliggerlagen
- Fast bomuld
- sytråd i ønsket farve
- Trykknap – alternativt velcro
Sådan gør du
- Print mønstret (A3)
- Sørg for at tjekke at størrelsen er korrekt.
- Saml mønstret – der er både en lang og en kort model. Her vises den korte model.
- Læg mønstret til fold på både stof og vådliggerlagen og klip 1 stk. af hver
- Læg stof og vådliggerlagen ret mod ret og sæt nåle i.
- Sy hele vejen rundt om hagesmækken, men lad 5-7 cm stå åben på den ene langside.
- Vend hagesmækken om på retsiden. Sæt nåle i hele vejen, så kanten holdes pæn.
- Sy en stikning hele vejen rundt, så kanten bliver pæn og så vendehullet sys sammen.
- Sæt en knap i (eller sy velcro på).
- Den færdige hagesmæk
Jeg har som nævnt syet dem i massevis, og jeg har stadig en stak på lager, så send mig gerne en mail, hvis du ønsker at købe nogle 🙂 Jeg har både flere af de korte og flere af de lange på lager.
Ideer til babyshower & barnedåb
Hagesmækken kan selvfølgelig også bruges som en del af en barsels- eller barnedåbsgave. En god ide til en barslende mor er uden tvivl forkælelse til hende. F.eks. en lille gavekurv med hjemmesyede vatrondeller og forskellige produkter, som jeg nævner her i mit indlæg om Mors dag.
Hvis du mangler inspiration til babyshower eller barnedåb, kan du finde masser af ideer til pynt, invitationer og øvrige festartikler hos purpleandpink.dk (Reklamelink). Jeg har forelsket mig i deres kategori med rosaguld. Men jeg står desværre ikke lige og skal holde en fest. Men måske en lille cocktailfest for veninderne i sensommeren, så vi kan være i haven med masser af lys, festlig pynt og masser af farverige drinks. Hvilken farve er din favorit for tiden? Jeg kan godt afsløre at der også er en glimmerkategori på deres shop…
Jeg håber, du kan bruge min vejledning på min sy selv hagesmæk, og jeg vil meget gerne se, hvis du bruger min vejledning. Du kan tagge mig på de sociale medier eller sende mig en mail. Jeg vil elske at høre fra dig.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram

Jeg hedder Pia, og har siden jeg var barn været bidt af kreative projekter. Jeg har klippe-klistret, syet og leget med perler i mange år. Derudover er jeg mor til to dejlige drenge, som begge har ADHD. Jeg prøver mig derfor frem med forskellige projekter for at mindske deres udfordringer i hverdagen.
Hej
Hvor er det nogle skønne hagesmækker – størrelsen og formen ser perfekt ud:-) Jeg vil gerne selv forsøge at sy en til mit lille barnebarn, men jeg kan ikke se mønsteret? Når jeg forsøger at printe, så er det kun vejledningen. Gør jeg mon noget galt?
Mange hilsner Lisbeth
Ps. Jeg er vild med den med de syv små dværge på ❤
Åh, jeg fandt det selv! Tak for mønsteret, jeg vil glæde mig til at prøve det af 😊
Mh. Lisbeth
Hej Lisbeth. Godt du fandt det – beklager jeg ikke lige har fået svaret dig før. Jeg er også selv helt vild med de syv små dværge. Kh Pia