Leg med krympeplast

6. marts 2022 0 Af Kreative Pips

Indlægget indeholder reklame.
Krympeplast er et dejligt materiale, som stort set alle aldre kan være med til at lege med. Det er nemlig et materiale, som ikke sviner ligesom maling, ler og lignende ting. Derfor er det også noget, du nemt kan tage med i sommerhus, for du skal bare bruge nogle tegneredskaber og en ovn. Og hvis du ikke har en ovn, har jeg et ferietip lidt længere nede i indlægget. Og nu skal vi vist i gang med ideer til leg med krympeplast.

Spillet var også spændende for min bonussøn på 2 år, som nysgerrigt fulgte med

Fiskespil

Fiskespillet er modtaget til anmeldelse fra Farverige Dage (Reklamelink), og med koden “pips10” får du 10% på hjemmesiden. Vi har alle tre hygget os med at lave fisk til spillet. Jeg har tegnet omridset, og så har begge drengene farvelagt. Jeg har også tegnet nogle figurer i frihånd, især synes jeg godt om min lille (vand)slange og om ordet “fisk”. De var lidt svære at klippe ud, men når de først er krympet ser man det ikke.

Magnetbåndet ville ikke sidde fast på alle vores fisk, så måtte lige sætte en lille klat lim på nogle af figurerne.

Mathias elsker at tegne hjerter og udtrykke sin kærlighed, så det blev han nødt til også at gøre til vores fiskespil. Og det blev jeg SÅ rørt over, så nu kan vi altså også fiske efter kærlighed i vores fiskespil.

Vi syntes alle at det var sjovt at lave spillet, og det kunne deles op i mindre bider alt efter koncentrationen og lysten på dagen. Og det er helt sikkert et spil, vi skal have med på ferierne med børn fremover. Så det er helt klart et spil, vi gerne vil anbefale til andre.

Og så lovede jeg jo et lille ferietip. I øjeblikket er mit køkken pillet ned, og jeg har en masse håndværkere rendende for at lave nye vinduer, lofter, gulve og vægge, inden jeg i uge 13 får sat mit nye køkken op. Vi nåede at lave de første af figurerne, før min kæreste pillede køkkenet ned. Men så stod vi med 4 figurer som skulle i ovnen, men vi har jo ingen ovn. En fredag aften lavede vi pizza på min weber gasgrill, og så fik jeg ideen at krympe mine figurer på pizzastenen. Og det virkede! Så hvis du er på ferie og har en gasgrill, kan du sagtens krympe figurerne alligevel 🙂

Bogmærker

For en del år siden lavede drengene og jeg bogmærker af krympeplast, men af forskellige årsager har jeg aldrig fået delt dem på bloggen. De er ellers en nem og hurtig gave til en der elsker bøger.

Før krymp er bogmærkerne ca. 7,5 cm x 26,5 cm

Det er vigtigt at huske at lave hullet i toppen før krympeplasten kommer i ovnen. Det er Mathias, som har farvelagt disse to. Efter de har været i ovnen, har de begge fået bundet et stykke satinbånd ind i hullet.

Jeg delte bogmærket i forbindelse med boganmeldelsen af “Dødemasken” tilbage i 2020, men fik aldrig delt en vejledning. I stedet for et satinbånd kan du også sætte en nøglering i. Du kan f.eks. skrive en tekst på ala “Kør forsigtigt, så du kommer hjem til os igen” eller modtagerens navn. Eller nogle hjerter. Kun fantasien sætter grænser.

Andre ideer til leg med krympeplast

Hos Rito.dk (Reklamelink) kan du finde forskellige former for krympeplast, og nogle af dem er med figurer på. Så kan børnene nemt farvelægge figurerne, og så kan I bruge dem som nøgleringe, eller med magneter bag på.

På de tomme ark kan I nemt tegne egne figurer. Jeg bruger en tynd sort poscatusch til at lave omrids, og så bruger vi forskellige tuscher og farver til at farvelægge med. Nogle tværer lidt mere ud end andre – men det sæt tuscher Mathias fik til jul er ret gode.

Du kan også lave din egne til-og-fra kort. Du kan tegne hjerter, juletræer eller julekugler (eller noget helt fjerde) og dekorere i fine farver. Du kan skrive navnet på før de kommer i ovnen, eller bagefter sætte et lille klistermærke på, og så kan modtageren bruge den fine figur til pynt i de kommende jule.

Nu er fastelavn overstået for i år, men man kunne også tegne katte og masker til at hænge på fastelavnsriset. Og det samme til halloween. Til påske har jeg tidligere lavet påskeæg med drengene, og så sendte vi dem til farmor og farfar og ønskede god påske. Jeg tror bestemt, at jeg snart skal finde krympeplasten frem igen, og der kan alle min børn og bonusbørn også alle være med. Måske vi faktisk skulle lave nogle påskeæg til de forskellige bedsteforældre – jeg elsker nemlig at børnene kan give gaver der kan bruges til noget konkret.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram