Nissedør DIY

Nissedør DIY

29. november 2023 0 Af Kreative Pips

Nissedøren har været en fast bestanddel i vores jul i mange år, og hvert år kommer der lidt nyt til. I år er vi flyttet, så vi har skulle finde et nyt sted til nissedøren. Samtidig har vi en hundehvalp, så det duer ikke at have nissedøren for tæt på jorden. Vores nisse kommer nemlig med pebernødder hver morgen, og dem skulle børnene jo gerne have (og ikke hunden :)). I stedet for at købe alt til nissedøren, er jeg i år begyndt at lave lidt selv. Så herunder kommer mine nissedør DIY projekter.

Afspærringsbånd

Vores nisse er jo flyttet, så han er i gang med at bygge sit nye hjem. Det betyder at der pt. er en lille byggeplads på vores reol. Drengene har ikke opdaget det endnu, men mon ikke det kommer snart?

Jeg har brugt en af mine poscatuscher (Reklamelink) til at lave det rød/hvidstribede bånd, som plejer at afskærme byggepladser og/eller politiets arbejde. Tuschen er nemt at arbejde med, men den kan klatte lidt, så sørg endelig for at have lidt underlag eller bruge et bord, som kan tåle pletter.

Afspærringsbånd til nissen

Nissen bygger om, og så skal der afspærringsbånd op til at holde nysgerrige bånd ude.
Keyword: Jul

Equipment

  • Sav

Materials

  • Små træ flag – mine er købt i Rema1000
  • Hvidt satinbånd ca. 1 cm i bredden
  • Rød Posca tusch
  • Dobbeltklæbende tape

Sådan gør du

  • Jeg har købt to pakker flag i Rema1000.
    Afspærringsbånd til nissen
  • Vi har savet flaget af den lille træpind. Vi har vendt træpinden, så enden med savmærkerne er sat nedaf i den lille fod.
    Afspærringsbånd til nissen
  • Jeg har malet røde striber på satinbåndet med en rød poscatusch.
    Afspærringsbånd til nissen
  • Satinbåndet er sat fast på træpindene med dobbeltklæbende tape. Jeg valgte at bruge tre pinde og så sætte båndet fast på dem alle tre.
    Afspærringsbånd til nissen
  • Vi har købt lidt værktøj i nissestørrelse i Plantorama, og det er så spredt ud på byggepladsen.
    Nissedør DIY

Andre ideer

Som nævnt lægger vores nisse hver nat pebernødder i en lille kurv udenfor hans nissedør. Og det tænker jeg han fortsætter med. Foran hans dør skal pyntes med juletræ, postkasse, træsko og bænken med et lille lys på. Måske der kommer flere sjove ideer i løbet af december – eller til næste år 🙂 December måned har det med at flyve afsted uden at jeg når halvdelen af mine mange ideer. Og i år begynder jeg nyt job 1. december, så jeg forudser at jeg er lidt mere træt end normalt hehe.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram