Farmors sirupslagkage

5. januar 2013 0 Af Kreative Pips

Imellem jul og nytår bagte jeg min farmors sirupslagkage, bare fordi den hører julen til 🙂

Sirupslagkage

Jeg brugte en almindelig kaffekop som målebæger, men bundene blev lidt tykke. Siden har jeg brugt mit målebæger, som angiver at 1 kop er 2,5 dl.

Ingredienser til min farmors sirupslagkage:
75 g smør
1 kop sukker
1 kop sirup
1 kop mælk
3 kopper mel
2 æg
1 tsk natron
½ tsk stødte nelliker
1 tsk kanel

Smørret og sukker røres godt. Æggene rører i et ad gangen,natron og krydderierne blandes i melet. Mel og mælk røres i skiftevis, og til sidst tilsættes siruppen.

Der bliver 3 bunde af denne portion og igen lånte jeg min mors lagekagebundeforme, som var i ovnen 15 min ved 225 grader i alm ovn.

Når bundene er afkølede, lægges de sammen med en smørcreme (250 g blødt smør røres med 250 g flormelis). Vi pynter altid kagen med chokolade og en eller anden form for pynt, og denne gang blev det blå perlesukker (som jeg har lært af min faster).

blå sukker
Perlesukker og lidt blå frugtfarve giver det smukkeste blå sukker

Du kan se mine andre kager her.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram