Rabarbertærte med rabarbermousse

2. juni 2017 0 Af Kreative Pips
Efter to måneder stort set uden hjemmebag, bagte jeg i weekenden denne lækre rabarbertærte fra Maja Vase. Min rabarber er ikke så store, så i fredags cyklede jeg over til mine forældre og tog noget af min mors KÆMPE plante. Jeg brugte den rødeste del af rabarberen til moussen og den grønne del i selve tærten. Jeg har ikke de forme Maja bruger, så jeg har bagt tærten i min aflange tærteform og så støbt moussen i en silikoneform til popcakes.

Tærten er pyntet med Valrhona chokoladeperler og gul skovsyre fra en af mine lokale planteskoler. De havde ingen rød skovsyre, men den gule er også ret så fin.

Tærten blev serveret til mit bestyrelsesmøde i mandags, og mine med-bestyrelsesmedlemmer jublede over igen at få mit hjemmebag 🙂

Rabarberkompotten fra moussen hældte jeg i to små dessertglas, hvor også resten af moussen kom over. Synes det var synd bare at smide det ud, og det smagte altså ret så skønt. Den syrlige kompot med den søde mousse – måske skulle der have været lidt knasende makroner henover, men nøj det var lækkert.

Resten af tærten samt “reste”-desserten blev nydt i haven tirsdag eftermiddag i skønt selskab <3

– Dette indlæg indeholder affiliate links