Storesøster-gaver

9. september 2019 4 Af Kreative Pips

For tre ugers tid siden blev jeg jo faster til min tredje niece. De to store niecer er selvfølgelig blevet forkælet med storesøster-gaver. Og de er selvfølgelig af den hjemmelavede slags.

Jeg har brugt en del af sommeren på at rydde op i mine mange jerseystoffer. Og derfor valgte jeg ret hurtigt at mine niecer skulle have en nederdel i det fine sommerlige koral-stjerne-stof. Og nu er de endelig blevet færdige

Storesøster-gaver
Sømmen i bunden er lagt op med en smal zigzag søm

Fremgangsmåde

Begge nederdele er halvsol og jeg har brugt denne beregner. I linningen har jeg brugt samme jerseystof og en bred elastik.

Mathilde er knap 8 år, og der har jeg taget udgangspunkt i en talje på 65 cm og en længde på 42 cm

Augusta er lige blevet 4 år. Hun er lidt mere spinkel. Hendes talje er 57, og længden er 30 cm.

Storesøster-gaver
Lillesøsters nederdel er lagt op med min stjernesøm

Udover nederdele fik begge piger en matchende bluse købt i Kvickly. Og på blusen havde jeg sat et strygemærke skåret på min Silhouette Cameo. Jeg har masser af ideer liggende på mit board på Pinterest, og jeg har endelig fået indstillet maskinen perfekt til den tykke glimmervinyl fra stof&stil.

Yngste niece skulle ikke snydes, så hun fik en matchende body

Pigerne er glade for deres storesøster-gaver, og forældrene synes bluserne med tekst er sjove 🙂 Teksten er lavet med samme fremgangsmåde, som da jeg lavede klistermærker. Bare husk at ved strygestof skal teksten spejlvendes inden skæringen.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram