Nye mønstre #2 – Minikrea hættetrøje

19. april 2020 2 Af Kreative Pips

Et af mine kreative mål for 2020 er, at prøve et nyt mønster hver måned. I januar syede jeg en lækker ranglantrøje til mig selv, men siden har først vinterferien og siden coronaen sat min syning lidt på pause. Men nu har jeg endelig fået syet noget tøj til ungerne igen. Det blev en længe lovet ny Minikrea hættetrøje i batman stoffet til Oliver.

I bedste oprydningsstil har jeg brugt AL batmanstoffet. Der var også lige til et par bukser til Mathias og et par sovebriller og vatrondeller til min savnede kollega.

Hættetrøjen

Jeg har jo egentlig lavet Minikreas hættetrøje, for jeg syede jo denne fine hættetrøje med sneleoparder. Men det er børnemønstret, nu har jeg brugt det kombinerede børne/voksenmønster (Reklamelink).

Jeg ved ikke, hvor eller hvornår jeg har købt Batman-stoffet. Det har ligget i skabet i nogle år, og jeg har tidligere syet babybukser og en nederdel til mig i det fine stof.

Jeg overvejede længe, hvordan hættetrøjen skulle være. Skulle den være fyldt med Batman, skulle noget være ensfarvet sort. Eller måske ensfarvet gul? Jeg overvejede også nogle gule tittekanter. Jeg endte med sorte ærmer, og så droppede jeg lommen.

Ny Minikrea hættetrøje med Batman

Oliver er lykkelig for sin nye trøje. Jeg har et panel, som jeg også skal trylle om til en hættetrøje. Det er vist første gang, jeg skal arbejde med et panel, så jeg kan ikke helt tage mig sammen. Måske i weekenden, når børnene skal hjem til deres far.

Mathias’ bløde bukser

Ud af resten af stoffet, klippede jeg først et par bukser til Mathias. Jeg har tidligere syet af samme mønster til Oliver. Det var de første detaljerige bukser, jeg har syet. Mønstret er str. 128, så jeg lagde ekstra centimeter til i længden, så han ikke vokser ud af dem med det samme.

Snydegylp og fine lommer

Mathias er vild med den her slags bløde bukser. Han hader jeans, så inden de hermed Batman, syede jeg et par andre sorte bløde bukser. Mønstret er det samme, men der manglede lidt stof i længden, så jeg lavede dem længere med ensfarveret grøn jersey. De blev så fine, og selvom de allerede er ret forvaskede, ELSKER han de bløde bukser. Så mon ikke jeg må i skabene og se hvad jeg ellers kan finde, og så må jeg vist snart finde et nyt mønster til bløde bukser 🙂

Dullegrej

Jeg har den skønneste kollega! Jeg har arbejdet sammen med hende længe, og første gang jeg så hende, tænkte jeg, at hun var en dulle. Og ja hun har smukke lange gelenegle, silikonebryster og langt mørkt hår. Men hun er SÅ meget mere end det. Hun er hjælpsom, betænksom og en skide god kollega – og hun er savnet, selvom vi snakker i telefon flere gange i løbet af arbejdsdagen. Hun har længe ønsket sig et par sovebriller, og endelig fik jeg printet mønstret, og så tog det ikke lang tid at sy 🙂

En sød hjemmelavet gave

Udover sovebrillerne har jeg brugt resten på en stak genanvendelige vatrondeller, som jo så ikke er af vat 🙂 Det er bare den BEDSTE måde at anvende de små rester på. Og dem har hun også spurgt til.

Det var ét stykke brugt stof fra lageret, snart må jeg i gang med næste stykke 🙂 Hvad har du gang i at syprojekter?

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram