Mathias 8 år #2

14. oktober 2019 2 Af Kreative Pips

Min ‘lille’ Mathias er blevet 8 år. I begyndelsen af september fejrede vi Mathias første gang. I slutningen af september blev han fejret først herhjemme og om aftenen hos sin far. Og så havde vi klassens drenge med i svømmehallen.

På hans fødselsdag vækkede Oliver og jeg Mathias med fødselsdagssang og lækkert morgenmad. Jeg havde lavet brød og kanelsnegle af skyrbolledejen, som jeg også havde brugt til Mathias’ første fejring. Jeg havde også lavet små skåle med yogurt/skyr med hindbær fra haven samt müsli og så et koldt glas Matilde kakaomælk.

Mathias 8 år
Mathias 8 år
Det glade fødselsdagsbarn
Mathias 8 år
Mathias ønskede sig en chokoladekage med hvid glasur og sort tekst til skolen

I svømmehallen

Jeg har nu holdt Olivers fødselsdag for klassens drenge i svømmehallen to gange (se her og her).Det er bare den nemmeste måde at holde fødselsdag på. Mit overskud er slet ikke til at have 6-9 drenge herhjemme og underholde dem. Derfor er det bare super nemt i svømmehallen, hvor de nemt kan underholde sig selv.

Denne gang var mine drenges far med, og det var faktisk ret rart at have en at dele ansvaret med! Han bakkede heldigvis ret meget op om mit pirat-tema. Han sørgede bl.a. for servietter, mens jeg bagte kagen med guldmønter og krydset til skatten. Begge kager er bagt efter en af mine gengangere, nemlig Matilde kakaokagen.

Mathias 8 år
Piratkage med et stort kryds på stranden
Mathias 8 år
Mathias 8 år
En af Mathias’ fine gaver fra klassekammeraterne

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram