Farvel gave til pædagog

25. marts 2021 0 Af Kreative Pips

Mathias går i 3. klasse, og det betyder, at han nu siger farvel til SFO og goddag til klubben. Heldigvis har de kunne holde en lille afsked med SFO’en på trods af hele den forbandede corona-situation. Mathias kom selv med ideen til farvel gave til hver pædagog i SFO’en. Han husker nemlig tydeligt gaverne til pædagogerne, da han sagde farvel i børnehaven. Dengang syede jeg indkøbsnet (eller muleposer) til alle pædagogerne, og havde skåret et fint tryk på min Silhouette Cameo. Denne gang har jeg gjort et stort indhug i mine mindre stofrester, og jeg er enig med Mathias i, at det altså er en sød gave til pædagogerne.

Lige som dengang i børnehaven har Mathias spurgt pædagogerne om deres yndlingsfarver. Derfor fik Simon et grønt net, mens Tina fik et i lilla nuancer. Heldigvis havde jeg en del af begge farver i min restekassen.

Patchwork indkøbsnet

Jeg har næsten kun mindre stofrester tilbage, og derfor fik jeg ideen til at lave indkøbsnet i patchwork. Jeg har skåret firkanterne i 12×12 cm, og har brugt 28 firkanter pr. indkøbsnet. Der er fire rækker af syv firkanter.

Jeg har tidligere lavet en vejledning til hvordan jeg syr patchwork, og den kan du finde her.

Dernæst har jeg klippet et ensfarvet stykke stof i målet 34 x 44 cm, som syes i den ene ende af det færdigsyede stykke patchwork.

Læg mærke til at uglen tættest på det ensfarvede, vender modsat af de andre ugler. Dermed vender den rigtigt på det færdige net.

Inderposen er syet af et stykke ensfarvet bomuld i målet 106 x 44 cm. Det syes sammen til en pose og der laves bund i, ved at folde og sy hjørnerne. Min bund er 6 cm bred.

Yderposen og inderposen får begge syet hjørnerne, som på billedet herover. Og derefter sys de to poser sammen oveni denne syning, så de hænger sammen i bunden.

Hanken er klippet efter, hvad jeg lige havde af stof. Det betyder af hankene varierer i bredde og længde. Men jeg syer altid et rør af fast bomuld, det stryges pænt og der sys to pæne syninger i siderne. Hanken sys på øverst på yderposen.

Når hanken er syet fast, stryger jeg kanten fire cm ned på yderposen. Herefter tilpasser jeg inderposen og nåler de to poser sammen.

Jeg syr poserne sammen med en enkel syning i toppen, og så er selve muleposen eller nettet færdigt. Jeg har så pyntet nettet med en tekst i strygevinyl, som er skåret på min Silhouette Cameo skæremaskine.

I juni 2018 lavede jeg personlige kopper til lærerne, dem kan du se her.

Unikke, personlige muleposer til Mathias’ lærere

Hvad har du givet i farvel gave til pædagog og/eller lærere af hjemmelavede gaver?

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram